Press "Enter" to skip to content

Klog leg: Min krop

Her er en vidunderlig samtalestarter, der vil gøre alle rundt om bordet klogere

Min krop stenpuslespillet kan I lave og lege med allerede fra 2-3 års alderen og fx gøre det lidt mere simpelt. Min søn er 5 og skal starte i skole til august, så jeg havde malet stenene på forhånd. Er børnene lidt større, vil de garanteret nyde at være med til at lave hele spillet sammen med dig.


Du skal bruge:

  • 1 stykke A3 papir
  • Flade sten fra stranden (4-5 mellemstore + 5 mindre)
  • Tusser der kan tegne på sten (jeg bruger Posca)
Jeg synes, det er vigtigt at sige, at det er fuldstændig ligemeget, hvor godt eller dårligt du tegner. Hele pointen er, at DU har lavet det, og et barn kan godt mærke, når man som forælder har sat sig ned og skabt noget – med dem i tankerne.

Faktisk er noget af dét, jeg husker allertydeligst fra min egen barndom, alle de sjove, skøre og åndssvage projekter min mor og far har bygget til og sammen med mig. Alt fra et legehus i mælkekartoner til alverdens papkasseprojekter. Det er lige præcis sådan nogle oplevelser, der gemmer sig det helt rigtige sted indeni. Så fat tusserne og bare tegn.


Forslag til samtale om kroppen, der passer til stenene

Jeg har skrevet en simpel og sjov historietekst om de forskellige dele af kroppen.

  • Hjernen
    Hjernen er en slags supercomputer, der styrer din krop. Supercomputeren sørger fx for, at du trækker vejret, helt uden at du behøver tænke på det. Det er også din supercomputerhjerne, der sørger for, at du kan tale, tænke, smage, høre og føle. 
    Fra supercomputerhjernen løber der ledninger rundt i hele din krop. Dem kalder vi for nerver og alle ledningerne i din krop, kalder vi for nervesystemet. Gennem ledningerne kan din hjerne sende besked ud – fx til de muskler, der styrer dit ben og fortæller, hvordan det skal sparke til en fodbold, så du kan score nogle fede mål. Det er da ret smart! Eller til din pegefinger og sige, at du skal pille næse. Adr!
    Men det helt særlige ved menneskets hjerne er, at den også kan huske, få ideer, løse problemer og forestille sig ting. Det er dyrenes hjerner ikke lige så gode til. 

    Prøv at forestille dig…
    “Hvis en hund skulle spille Minecraft og så en zombie, så ville hunden nok tænke: Kast bolden, kast bolden, kast bolden, mad, mad, mad, pivdyr, pivdyr, pivdyr… Men du, ville tænke: Wau… Der kommer en zombie. Jeg tager lige mit diamondsværd og forsvarer mig. Eller…. Jeg bygger lige en lavavoldgrav, så zombien ikke kan komme over til mig.” Så du kan godt se: En hund ville ikke være så god til at spille Minecraft som et menneske. Din supercomputerhjerne kan tænke meget mere kreativt og finde på alle mulige måder at slå zombier ihjel.
    _
  • Munden (er ikke en sten i spillet, men den er med, fordi det er oplagt at tale om hele fordøjelsessystemet).
    I munden sidder dine tænder, som du passer godt på og børster hver dag. Det kender vi godt.
    Men hvad med tungen? Prøv engang at række tunge. Tungen kan du også smage med (vi tager detaljerne i en anden artikel). Du kan slå klik med tungen, og så bruger du den også til at styre luften, når du skal fløjte. Det er altså en smart muskel.
    Hele munden er som en lille hule, og i den bageste del af mundhulen har du en drøblen. Det er en lille tap, der hænger ned. Den bruger vi ikke til særligt meget, men drøblen hjælper fx med at lave lyde og sige rullende R-lyde. Prøv og sige Rrrrrrrrrrisengrød. Eller prøv og lave en snorkelyd.
    _
  • Luft- og spiserør
    Når vi spiser mad, drikker saftevand eller bare trækker vejret, kommer det alt sammen ind i vores krop (og ud igen). Når tingene har været en tur i munden, så skal de på en rutchetur videre, og der kan de vælge mellem to forskellige rutchetursrør, der ligger tæt op af hinanden i din hals: Luftrøret, som luften går ind og ud igennem og spiserøret, hvor mad og drikke tager en tur ned til maven. Prøv at synke, og mærk, hvordan dit spyt (og mad og drikke) bliver flyttet fra munden og ned i spiserøret.
    _
  • Hjertet
    Hjertet er en meget vigtig muskel, der pumper vores blod rundt i kroppen. Når der er nogen, vi godt kan lide, tegner vi et hjerte til dem, fordi hjertet også symboliserer kærlighed (prøv at tegne et hjerte).
    _
  • Lungerne
    Vi har to lunger – én i hver side af brystkassen. Når du trækker vejret, bliver dine lunger fyldt op med luft, ligesom to balloner. Du har brug for at trække luft ind, for i luften findes ilt. Ilt er et grundstof og kaldes også for et flot ord, der hedder Oxygen.
    Når dine lunger har brugt ilten, der var i luften, puster du resten af luften ud igen. Dét der er tilbage, hedder også et flot ord – kuldioxid – og det skal du ikke bruge.
    Så prøv at trække luft ind ned i lungerne. Du kan sætte dine hænder på hver side af dine ribben, eller en andens ribben og mærke, hvordan de går ud og ind, når dine ballonlunger trækker vejret. Din mave bevæger sig også, men det er fordi ballonlungerne fylder så meget, når de er fulde af luft. Du har ikke dén slags luft nede i maven (det er mere prutter på vej).
    _
  • Mavesækken
    Når du har puttet noget mad i munden, så tygger du første maden med dine tænder, og din mund laver spyt, der gør maden mere glat og flydende. Nu kan maden glide fra spiserøret videre ned i mavesækken. Mavesækken er en sej muskel, der rigtigt kan ælte dét, der kommer ned i den. Hvis dét, du har drukket eller spist, er flydende, så går det hurtigt videre fra mavesækken. Men hvis det stadig er lidt hårdt og sejt, når det kommer derned, så masserer mavesækken og dine mavemuskler maden, så den bliver ligesom havregrød. Og… For at hjælpe ekstra til, så tilsætter din mavesæk også noget mavesyre, saltsyre, så det går endnu hurtigere.
    _
  • Tarmene
    Nu mangler dét, vi har spist, at tage den sidste tur igennem vores tarme. Vores tarme er faktisk otte meter lange og krøllet sammen inden i den nederste del af vores mave. Vi kalder de forskellige dele af tarmene for: 12-fingertarmen, tyndtarmen, tyktarmen og til sidst endetarmen. Når maden er nået til endetarmen, så siger det plump, og så kommer der en lort ud i toilettet.

    Vidste du, at fra du spiser et æble, til det landet som en lort i toilettet, kan det tage fra en halv dag dag til tre dage. Så husk at drikke en masse vand, for så har æblet en dejlig og nem tur gennem din krop!
    _
  • Leveren
    Leveren er sådan en brun blævreting, der sidder i højre side af din krop, og er  en meget vigtig del af din krop. Leveren er dit rensningsanlæg og er på arbejde hele tiden. Hvis du spiser, drikker eller rører ved noget, som ikke er godt for dig, så sørger din lever for, at det kommer væk og ud. Den er bedste venner med din tarm, og sammen sørger de to for, at vi har det godt.
    _
  • Nyrerne
    Hvad rimer på myrer? Det gør nyrer! Dine nyrer ligner to meget store bønner, og sidder i hver side inde bag ryggen. Nyrene har sørme også travlt, og er nogle rigtige arbejdsmænd, der sørger for mange vigtige ting i din krop:

    Tis: Dit tis består af vand og andre ting, som dine nyrer synes, skal skylles med ud.

    Væske: Dine nyrer holder også øje med din væskeballance – du ved sikkert, at vi skal sørge for at huske at drikke hele tiden – særligt hvis vi er skidtmas. Men skulle du komme til at drikke for meget, så sørger dine nyrer for, at du bare tisser ekstra meget. Og hvis du sveder meget, så sørger dine nyre for, at al vandet i din krop ikke forsvinder som sved. Så nyrerne er nogle gode regnskabsmænd, der holder styr på din væske, og du skal hjælpe nyrere  med at huske at drikke en masse dejlig vand og saft. Så er de glade!